Sovemedicin og beroligende piller

Kender du det?

  • Du tror måske, at du lider af en forfærdelig sygdom, som lægerne ikke kender.
  • Du har måske nogle uforklarlige sygdomssymptomer, f.eks. svimmelhed.
  • Du spiser jævnligt sove- eller nervemedicin (Stesolid/Rivotril/Lorabenz).
  • Du har måske gjort det i nogle år.
  • Du oplever at dit følelsesliv er ændret.
  • Du oplever måske at “leve i en osteklokke” eller “gå rundt i en tåge”.
  • Dine omgivelser siger, at du har forandret dig og forstår dig ikke.
  • Du kan måske ikke huske, hvorfor du egentlig startede med sove- eller nervemedicin.
  • Du oplever, at du ikke kan fungere så godt som tidligere.
  • Du oplever en stærk og uforklarlig angst.
  • Din læge hører ikke efter.
  • Dine pårørende forstår dig ikke.
  • Du oplever tilværelsen som formålsløs og udsigtsløs.
  • Du mangler overskud og energi.
  • Det kniber med at passe dit arbejde ordentligt.

Sovemedicin virker kun i 2 uger. Derefter virker den mindre og mindre, fordi kroppen har vænnet sig til medicinen. Hvis du prøver at lade være med at tage pillen, får du det meget ubehageligt. Dette skyldes abstinenssymptomer. Du er blevet afhængig.

Mange har selv forsøgt at holde op, men har opgivet pga. forværrede søvnproblemer. For mange brugere er trygheden ved at kunne tage en pille, når de føler angst, uro og søvnløshed, blevet en fast støtte i dagligdagen.

De patienter, der kommer ud af forbruget, kan ofte berette om, hvordan deres liv ændrede sig, efter at de lagde pillerne fra sig.

Mange beskriver, at de under behandlingen med sovemedicin befandt sig i en tågetilstand af initiativløshed og koncentrationsbesvær.

Symptomerne forsvandt, da de holdt op med at tage pillerne, og de blev i stand til at tænke klarere og interessere sig for, hvad der skete omkring dem.

 

Bivirkninger:

Du bliver afhængig af sovemedicin, både psykisk og fysisk. Desuden udvikles tolerans og rebound-effekt:

  • Psykisk afhængighed viser sig ved en indre trang til at fortsætte med at tage medicinen – du er villig til alt, hvis du er løbet tør.
  • Fysisk afhængighed viser sig ved, at der kommer abstinenssymptomer, hvis behandlingen pludselig stopper.
  • Tolerans betyder, at man skal have større og større dosis for at opnå samme virkning.
    Dette medfører, at medicinen ikke virker søvnfremkaldende efter 2-3 uger.
    Medicinen har ingen angstdæmpende virkning efter få måneder.
  • Rebound-effekt viser sig ved, at de symptomer, som medicinen skulle dæmpe, forstærkes når du stopper med medicinen. Du får endnu sværere ved at falde i søvn.

 

Andre bivirkninge:

Når man tager sovemedicin, kan man blive svimmel, forvirret, døsig, få tale- og hukommelsesbesvær.
Sovemedicinen ændrer vores søvnmønster. Den overfladiske søvn forlænges, mens den dybe søvn og drømmesøvnen (REM-søvnen), som gør os udhvilede, bliver kortere.

Paradoksalt nok kan medicinen også medføre søvnløshed.

Hjernen hos ældre mennesker er meget følsom over for virkningerne af sovemedicin. Medicinen nedbrydes og udskilles langsommere hos ældre mennesker. Det tager længere tid, før medicinen er helt ude af kroppen igen. Det ses derfor tit at sovemidler medfører træthed og nedsat koncentration den følgende dag.
Alle disse virkninger giver en øget risiko for faldulykker og hoftebrud.

 

Aftrapning:

Alle ældre som unge har glæde af at aftrappe, også selvom de har taget medicinen i årevis.

Der er særligt gode grunde til, at netop ældre bør ophøre med at tage sovemedicin, da den fremskredne alder i sig selv kan give vanskeligheder med at styre musklerne (og føre til fald og hoftebrud).

Man bliver lettere forvirret, får hukommelsestab og psykiatriske symptomer, som falsk demens.

Erfaringer med aftrapning af ældre mennesker på langtidsbehandling med sovemedicin (i gennemsnit 15 år) viser, at totalt ophør med medicinen medfører bedre søvn, forbedringer i både psykisk og fysisk tilstand og færre lægebesøg.

Erfaringer viser, at en langsom nedtrapning tåles bedst, selv af mennesker i 80-års alderen, der har taget sovemedicin i 20 år eller mere.

 

Hvordan foregår aftrapningen?

Hvis behandlingen har varet længe, bør aftrapningen også strække sig over en lang periode. Du skal sammen med din læge lave en aftrapningsplan.

For hurtig aftrapning kan føre til ubehagelige abstinenssymptomer. Det er individuelt, hvor langsomt nedtrapningen bør foregå, men det kan være hensigtsmæssigt at strække perioden over flere måneder.

En rettesnor er, at nedtrapningsperioden skal være lige så lang i måneder som det antal år, man har anvendt medicinen. Om det tager 3, 6 eller 12 måneder er af mindre betydning, når man har taget medicinen i mange år.

Aftrapningsskema laves af læge og patient i fællesskab, og patienten får en kopi. Under nedtrapningen skal patienten tilbydes hyppige kontroller og støtte.

 

Eksempel på aftrapningsplan:

Hvis man har taget en sovepille dagligt i 5 år, så vil det tage ca. 5 måneder at aftrappe medicinen. Man aftrapper med ½ tbl. om ugen. En uge kan gentages, hvis det er nødvendigt.

1. uge 1 tbl. 1 tbl. 1 tbl. 1 tbl. 1 tbl. 1.tbl. ½ tbl.
2. uge 1 tbl. 1 tbl. ½ tbl. 1 tbl. 1 tbl. 1 tbl. ½ tbl.
3. uge 1 tbl. ½ tbl. 1 tbl. ½ tbl. 1 tbl. ½ tbl. 1 tbl.

Det afgørende er, at aftrapningen hele tiden skrider frem. Man kan eventuelt holde en pause i nedtrapningen, men aldrig gå op i dosis.

 

Gode råd, når du skal sove:

  • Stå op på samme tidspunkt hver dag, også selvom du først er faldet sent i søvn.
  • Sov ikke om dagen, hvis du ikke kan sove om natten.
  • Stå op af sengen om natten, hvis du ikke kan sove.
  • Foretag dig noget stilfærdigt, hvis du står op om natten.
  • Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt.
  • Sørg for at lufte ud, inden du går i seng.
  • Se ikke fjernsyn og ryg ikke lige før, du skal sove – begge dele virker opkvikkende.
  • Undgå kaffe, te, kakao eller cola de sidste 4 timer, inden du skal i seng.
  • Gå ikke sulten i seng. Sult og overmæthed virker søvnforstyrrende.
  • Brug ikke alkohol som sovemedicin. Alkohol gør søvnen kortere, mere overfladisk og giver flere opvågninger.
  • Tal med din læge, hvis du har natlige smerter, åndenød eller vandladningsgener.
  • Brug højst sovemedicin få nætter ad gangen.
  • Lad være med at tage sovemedicin rutinemæssigt hver dag.
  • Tag kun en pille, hvis du ikke er faldet i søvn efter nogen tid, fx 1 time.
  • Lad være med at tænke på, hvor lang tids søvn du kan få – det er ikke søvnlængden, men kvaliteten af søvnen, der tæller.
  • Søvnbehovet falder med alderen – og måske har du ikke behov for så megen søvn.

 

Abstinenssymptomer, som kan forekomme, når man prøver at ophøre med medicinen:

  • Angst, panik, fobier
  • Irritabilitet, aggressivitet, agitation
  • Depression, nedstemthed, energi forladt
  • Søvnproblemer
  • Uvirkelighedsoplevelse
  • Uro og rastløshed
  • Hukommelses og koncentrationsbesvær Koordinations besvær og rysten
  • Balance problemer og svimmelhed
  • Muskelkramper, -smerter, -rykninger (+tics)
  • Sanseforstyrrelser som, lyd- og lysfølsom, overfølsomhed for smerte, varme og kulde samt stik og berøring og smagsforandringer
  • Tågesyn
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Kvalme
  • Appetitløshed
  • Diarré og/eller forstoppelse
  • Influenzalignende episoder
  • Hallucinationer
  • Brystsmerter
  • Mavesmerter

Præparater:

Alopam, Alprazolam, Alprox, Apozepam, Apodorm, Bromam, Bromazepam, Diazepam, Desitin, Dormicum, Dumolid, Flunipam, Flunitrazepam, Frisium, Halcion, Hexalid, Klopoxid, Lendorm, Lexotan, Lorabenz, Midazolam, Mogadon, Nitrazepam, Oxabenz, Oxapax, Pacisyn, Pronoctan, Rilamir, Risolid, Rivotril, Rohypnol, Ronal, Serepax, Stesolid, Tafil, Tafil Retard, Temesta, Triazolam, Valaxona, Valium, Baklofen, Heminevrin, Eanox, Imoclone, Imovane, Imozop, Lioresal, Nimadorm, Sonata, Stilnoct, Zaleplon, Zolpidem, Zonoct, Zopiclone, Zopiklon.

 

Links:

www.benzoinfo.dk
www.irf.dk